Vælg mellem mærkevarer eller kniv skarpe tilbud i SuperBrugsen på Lynge Bytorv
I 2010 kunne SuperBrugsen i Lynge fejre 100 års fødselsdag og butikken har igennem alle årene været den førende detailbutik i Lynge. I 2009-2010 er den yderligere blevet udbygget og ikke mindst, er der blevet anlagt ekstra parkeringspladser, så det i myldretiden er rimelig let at finde parkering.
Efter ombygningen finder man i indgangsfoyeren et café hjørne, hvor man kan nyde en kop kaffe med kage, få en pølse eller en is i sommertiden. Endvidere er der egen bagerafdeling med frisk brød og kager, en tobaksafdeling med tips og lotto samt en blomsterafdeling, hvor der er mulighed for at få bundet en personlig buket af afskårne blomster.
En velassorteret og indbydende frugt & grønt afdeling
Så snart man træder ind i selve butiksarealet, finder man en stor “non-food” afdeling med bøger, DVD film, tøj, produkter til bil og cykel, elektriske artikler m.m. Herfra kan øjet ikke undgå at fange den meget velassorterede frugt- og grøntafdeling, som også vil tilfredsstille kunder, der foretrækker økologisk varer. Dette afsnit har separat køling for at bevare en optimal kvalitet på produkterne, og man finder alt fra mangofrugter til løssalg af nyopgravede kartofler.
Slagterafdeling der tiltrækker kunder fra et stort opland
Butikken er kendt langt uden for Lynges bygrænse for sin slagterafdelings høje kødkvalitet og meget indbydende delikatesse-afdeling, der spreder en velbehagelig duft fra det brede sortiment af hjemmelavede lune retter, pålæg, smørrebrød m.m. Kødmontrene udbyder et bredt udvalg af udskæringer inden for såvel okse-, svine, kalkun og kyllingekød, og bliver løbende fyldt op igennem dagen, så varene er friske og det er let at få inspiration til aftensmaden, uanset om man handler et kvarter før lukketid. Skal man have gæster, er det også muligt at bestille en specialudskæring.
Her kan forbrugeren træffe sine egne valg
SuperBrugsen har naturligvis alt hvad man kan forlange af et moderne supermarked og lidt til. På alle hylder kan der generelt vælges mellem lavprisvarer, udsøgte mærkevarer samt økologiske produkter, så man selv disponerer over valget mellem pris, kvalitet og ideologi. Og er man “tilbudshaj” er der mange nedsatte mærkevarer der skifter fra uge til uge.
Fristende afdeling for vin og øl
Det er også værd at besøge butikkens øl- og vinafdeling. Foruden at have vine i alle prisklasser fra det meste af verden, finder man et bredt udvalg af special øl. Og det er faktisk denne bredde i varesortimentet, der bedst kendetegner SuperBrugsen i Lynge og som giver en meget høj kundeloyalitet hos de lokale forbrugere, der gerne selv vil vælge, hvad der skal i indkøbskurven.
Hurtigt at handle for dem der har travlt
Forretningen beskæftiger ca. 50 medarbejdere, så der er sjældent lange køer ved kasserne selv i de travle perioder på dagen. Man kan endvidere – mod betaling – få sine varer bragt ud samt foretage bestilling via deres egen hjemmeside, så varene ligger klar, når man kommer.
SuperBrugsen er generelt et stort aktiv for handelslivet i området. Den tiltrækker kunder fra et meget stort opland og giver dermed den trafik, som er nødvendig for at bevare et bredt udbud af forretninger på Lynge Bytorv.
Tank bilen og støt idrætten i Lynge
SuperBrugsen driver endvidere OK tanken på Lynge Bytorv, hvor det altid er muligt at tanke lidt billigere benzin. Samtidig støtter man det lokale idrætsliv, der årligt får et beløb for hver liter solgt brændstof. En grundlæggende filosofi for forretningen er da også at være en aktiv del af lokalsamfundet. Uddeler Jens-Erik Klose er således både medlem af bestyrelsen for Lynge Erhvervsforening, medlem af Allerød Erhvervsklub og indgår aktivt i afviklingen af alle arrangementer på Lynge Bytorv samt Lynge Byfest.
|